Hvis man har spillet bare den mindste smule computerspil, så ved man formentlig, at healing er sådan noget, hvor man nærmest på magisk vis giver andre en helende effekt. Selvom det ikke helt er sådan det fungerer i virkeligheden, så er det faktisk lidt derhen af.
Hvad er healing? Healing er en type behandling, hvor behandleren, også kaldet healeren, tilfører patienten en form for energi. Dette gøres enten i form af håndspålæggelse eller ved tankens, bønnens, kærlighedens eller visualiseringens kraft. Målet ved behandlingen er at skabe balance i klientens energi, så symptomerne og lidelsen bliver lindret eller helbredet.
I healingens verden anser man sygdomme og andre lidelser som en konsekvens af manglende balance i energien. Dette forsøger healeren altså at rette op på ved at tilføre energi til specifikke steder.
En healer vil typisk have klienter med følgende lidelser:
- Hovedpine
- Rygproblemer
- Depression
- Sorg
- Stress
Herudover bruger nogle også healing til at gennemgå en personlig eller åndelig udvikling. Spørger man healerne selv, så kan der være stor forskel på, hvordan behandlingen virker på den enkelte. Der er dog heller ikke kunne påvises eller dokumenteres, at healing rent faktisk virker, hvilket er et kendetegn for mange alternative behandlingsformer.
Healer er ikke en beskyttet titel, og kan påtages af alle og enhver.